Idéen om deltagelse i RAAM var ikke min, men med den enorme entusiasme mine holdkolleger (ikke mindst Thomas W og T) udviser, er det svært at sige nej. Når der yderligere er opbakning i familien (Filippa deltager som en del af crew) så er sagen klar.

Et mål er for mig en afgørende motivation for træning. Det helt centralt i min træning er cykling til og fra arbejde (2 x 22km). Derudover glæder jeg mig til at deltage i så mange som muligt af de løb/arrangementer holdet har i kikkerten. Endelig vil jeg ved kommende familiebesøg i Jylland bruge cyklen til transport helt eller delvis.

 27/3-2018: Ledøje - Sjællands Odde, årets første tur over 100km?

En række gode småture i Himmerland

1/4-2018: Terndrup - Skanderborg, endnu en tur over 100km

15/4-2018: Forårsløb i Næstved 120km. Hvis man ser bort fra at Thomas T blev fældet af en overforårskåd Peter Sagan type og måtte udgå efter 3km, og bortset fra at det småregnede i starten og bortset fra at min søn Jakob punkterede og bortset fra at de sydsjællandske bønder havede forsynet vejene med jord og gylle, så gik det godt. Jakob og jeg kom rundt med en køretid på ca. 4 timer.

20,21,22/4-2018: Værløse Flyvestation - 370km på landingsbanen - halvdelen i medvind og halvdelen i modvind (op til 8m/s, pyha!) - men hele distancen i godt selskab?

27/4-2018: 115km - de fleste i selskab med Jon Simonsen

13/5-2018: Grejsdalløbet - 140km godt vejr og en fantastisk rute med rigtig mange steje bakker. Tilbagelagt i godt selskab med Jon, Rasmus, Thomas T og Jakob (min søn).

18,19,20/5-2018: EKJ Tour de Vest - i alt 430km fordelt på København-Odense (via Roskilde) 142km, Odense-Viborg 188km og Viborg-Aalborg 100km. Perfekt vejr, fed rute og i godt selskab (Thomas T, Thomas W, Asger, Jon, Torben, Jeppe og ikke mindst Filippa som chauffør i følgebil)

10/6-2018: Sjælsø Rundt - 133km i dejligt vejr i selskab med gode kolleger.

Skulderen gik af led medio juni - det gav en lille pause.

Uge 30: Et par ture på over 100km på de allervarmeste dage (+30gr.), og har nu cyklet 4800km (=den fulde RAAM distance) i alt i 2018.

 21.-24. sept: Tur til  Ardennerne, uheldigvis noget regn, men fik cyklet 138km. Cyklede bl.a. en delstrækning af løbet Liege-Bastogne-Liege (fra La Roche en Ardenne til Bastogne).

29/9-2018: Lørdagstur til Gilleleje - 131km.

6/10-2018: Lørdagstur til Liseleje - 135km

3/11-2018: Lørdagstur omkring Roskilde Fjord - 101km